Min svoger er jæger. Han tager tit på jagt. Faktisk hver søndag i hele sæsonen. Han plejer at tage af sted sammen med nogle venner, han har, og så ligger de dér et eller andet sted oppe i bjergets skov og skyder fugle. Jeg har haft vilde diskussioner med ham om det. Han synes min holdning til selv at skyde et dyr, er forkvaklet. Jeg spiser dyr, som bliver slået ihjel på et slagteri. Måske har han ret i, at det er en holdning, som ikke er konsekvent. Men når jeg nu har det på den måde, at jeg ikke kan lide at slå ihjel, og at andre gør det professionelt, så dyrene ikke lider, er det så ikke ok?
Vi kan tale om den holdning i mange timer – vi har det begge på den måde, at vi kan godt lide diskussionen for diskussionens skyld alene. Det handler sådan set ikke om, hvem der har ret eller uret. Det handler heller ikke om, at den ene skal overbevise den anden. Det handler om at diskutere, finde argumenter og bruge hjernen.
Sidst vi havde en af de her diskussioner, var jeg lidt træt af at høre argumentet om, at jeg spiser kød, der kommer fra slagtede dyr. Jeg gad ikke helt diskutere det med ham, så jeg drejede diskussionen hen på mere neutrale felter. Jeg begyndte at bombardere ham med spørgsmål: Hvad slags kugler bruger i til fasaner, og til agerhøns? Er der forskel på dem? Har du nogensinde skudt en hare eller en hjort? Hvad med et vildsvin? (Vi har mange vildsvin her). Hvor tidligt tager I afsted? Er du nogensinde faret vild deroppe i bjerget? Osv. Osv.
Min svoger fortalte og forklarede om jagt og om natur.
Jeg fik det indtryk, at det egentlig ikke er selve det at nedlægge dyret, som han er vild med. Det er mere at opleve naturen. At høre den vågne og at se dyrene. Han fortalte, at han ikke har haft en ulykke i de 25 år, han går på jagt. Men han passer på. Han køber refleksarbejdstøj, som han tager på, så de andre kammerater kan se ham, hvis de kommer lidt væk fra hinanden, når de jager. Han fortalte mig, at det er påbudt, at de har en advarselsvest med reflekser på, når de jager. Den skal være orange. Jagtklubben, som han tilhører, har dog også rådet alle deres medlemmer til også at have en hat med reflekser på. Det synes jeg, lyder fornuftigt.
Men det, han bedst kan lide ved at gå på jagt, det er stilheden, han oplever i skoven. Og så naturligvis måltidet. han får sammen med vennerne bagefter.
Han beklager sig, dog lidt, over at hans kone ikke gider hjælpe til med at plukke fuglene, når han kommer hjem med 3 eller 4 af dem. Han plejer at hænge dem, inden de skal plukkes. Når de er klar, så vil hans kone gerne tilberede dem. Det er hun rigtig dygtig til. Jeg har smagt dem. Ikke dårligt, ikke tørt kød, men en noget, anden smag end kyllingen, jeg er vant til.