Nu er jeg ved at gå amok – igen! Det har ingen ende. Vi er midt i en skilsmisse, og så kommer hun her og begynder at tale om bodelingen. Jeg er slet ikke nået dertil, følelsesmæssigt, endnu. Ikke nok, med at hun var utro. Nu vil hun have, at det er mig, der flytter ud af huset. Skal ham, klovnen, hun er blevet hot på, så flytte ind, og hvor vil hun have, at jeg flytter hen? Kan hun måske lige finde en lejlighed her i København, som ligger tæt på mit job, indkøbsmuligheder med parkering mv. Og fitnesscenter! I en fart – tak. Og lidet anede jeg, at jeg snart skulle bruge en advokat i København også 🙁
Rasende
Jeg er rasende på hende. Det er ualmindeligt frækt af hende, at hun har lavet det svigt overfor mig. Jeg ville jo ikke giftes, vi skulle bare være kærester og se tiden lidt an. Men nej, vi skulle giftes nu og her, stifte en familie og være lykkelige. … Og jeg var forelsket i hende, sagde ja, da hun friede. Men jeg kendte hende ikke. Nu kender jeg hende bedre.
Jeg er så gal i hovedet på hende, at jeg mere eller mindre har besluttet, at jeg vil straffe hende. Jeg har besluttet, at jeg ikke går med til noget som helst, som hun foreslår. Jeg sender hende i civilretten, så hun kan forstå, at hun virkeligt har ødelagt mit liv. Jeg har ganske enkelt ikke tid til at rette op på mit liv nu, og jeg er træt.
Som pilot bliver man meget træt: minimum søvn og mange timers arbejde i flere dage. Selvom der også er mange fridage i et træk, så bliver de fleste altså brugt på at hvile ud. Det er et hårdt liv med et kæmpe ansvar, og så går hun bare hen og finder en anden. Bitch.
Skilsmisse og deling
Jeg skal have fat i en advokat, der ved noget om familieret. Det må være sådan én, der kan rådgive omkring skilsmisse og bodeling. Den advokat skal kunne klare hele sagsforløbet for mig. Jeg kan ikke altid møde i retten, når det passer ind i deres tidsplaner – mine arbejdstider skifter jo hele tiden: Det kan være, at jeg skal flyve tidligt om morgenen, det kan også være, at jeg bare skal være standby i 12 timer – den slags, ved jeg tidligst en måned forud.
Jeg er stædig af natur, og jeg ved, jeg har kræfterne – altså dermed, mener jeg økonomien i orden. En sag om bodelingen i skifteretten vil ikke skræmme mig. Hun skal bare ned med nakken. Og jeg er ligeglad: Hvis jeg skal betale en masse penge for det, ja, så gør jeg bare det. Men jeg skal ikke trynes af hende. Hun er jo en klog pige, men åbenbart super beregnende. Vil helt sikkert udnytte, at jeg ikke har økonomiske problemer.
Jeg er virkeligt glad for, at vi ikke har fået et barn, eller venter ét. Det er forfærdeligt at tænke på at skulle slås med hende om forældremyndighed og samvær med barnet. Mit job tillader jo, i kraft af de arbejdstider. jeg har ikke stabile samværsmønstre med et skilsmissebarn. Det er uretfærdigt.
Jeg er dybt ulykkelig.