Sommeren er her. Det er dejligt at se, at alle ligesom bliver i bedre humør og er mindre stressede. Tingene er bare meget nemmere om sommeren. Der er dog også noget trist ved sommeren. Fx at man skal sige farvel til venner, fordi det er sommerferie – og skoleåret, er omme. Vi ses ikke i lang tid. Måske ses vi slet ikke. I mit tilfælde er det lidt trist netop, fordi skoleåret er forbi.
Musikefterskole
Jeg har i det sidste år boet på en musikefterskole på Fyn, hvor jeg har mødt nogle helt cool mennesker. Både lærere og klassekammerater. Vi har spillet musik i bands, skrevet sange og lavet koncerter. Jeg har også forbedret mine karakterer i dansk – netop fordi vi har skrevet sange. Jeg har skrevet to sange, som måske bliver købt af en meget kendt gruppe. De har udgivet flere plader og kontaktede mig via min dansklærer. Det er bare så fedt at tænke på. Tænk, hvis de køber bare en af sangene, så vil mit navn blive kendt i hele landet.
En af sangene, som de er interesserede i, handler om at skulle sige farvel til venner og kære. Det er en ballade. Den er velskrevet – og budskabet går direkte ind. Den handler også om, at man skal holde sit hjerte åbent for at møde andre mennesker. Der er jo altid nye oplevelser i fremtiden. Og de kan føre til nye venskaber.
Nye venskaber
Ligesom mit ophold, der på musikefterskolen gjorde. Jeg har fået en masse nye venner. Vi har oplevet mange utrolige ting sammen. Og ja, jeg ved godt, at jeg muligvis mister en del af de nye venner, fordi de går i andre retninger nu. Men der er nogle få. Dem vil jeg blive ved med at se – også i fremtiden. Så lad bare sommerferien skille os ad nu. Vi finder sammen igen.
Der er faktisk en af vennerne, som har foreslået, at vi bliver ved med at spille sammen. Han bor ikke så langt fra hvor jeg og mine forældre bor. Vi kunne mødes i weekenderne og øve. Ligesom jeg, skal han også videre på gymnasiet her efter sommerferien. Vi skal dog ikke gå på det samme gymnasium. Desværre. Det kunne ellers være ret fedt. Han skal gå på et musikgymnasium. Selv skal jeg bare gå på et almindeligt gymnasium. Det er ok. Måske kommer jeg til at møde nogle andre søde folk der. Men min ven fra efterskolen, ham holder jeg altså fast i. Og så må jeg se, hvad fremtiden forærer mig.
Noget med korsang
Det gymnasium, som jeg skal gå på, har et kor, ved jeg. Måske kan jeg skrive tekster til dem. Selv har jeg ikke lyst til at synge i kor. Jeg vil helst bare skrive sange og spille i et band. Måske er der andre på gymnasiet, der også spiller i et band? Det håber jeg lidt. Men den tid, den sorg, som de siger. Først skal jeg lige bruge sommeren på at komme mig over at blive skilt fra mine venner fra efterskolen. Bagefter skal jeg lige lære de nye klassekammerater at kende.