Hjemme hos har vi et lille problem med skimmelsvamp. Det er i badeværelset. Vi opdagede det for få dage siden og skal have gjort noget ved det med det samme. Vi er 4 i familien, og vores store børn bader temmelig meget. De er henholdsvis 15 og 17 år gamle. Så med hormonerne, der myldrer rundt i deres kroppe, har de et stort behov for at tage bad. Mindst 2 gange dagligt. Nu er badeværelser i forvejen rum, hvor der naturligvis er meget fugt, men i vores er det altså gået helt over gevind. Derfor kontaktede vi en håndværker, vi kender. (Vores nabo!) Han rådede os til at få sat en ventilator op, så fugten kan blive trukket ud. Selvfølgelig. Det er jo indlysende, at en ventilator kan hjælpe på problemet.
Ventilator til badeværelset
Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at det kunne være et problem med fugt i badeværelset. Det har et forholdsvist stort vindue, så der kan komme gennemtræk, og fugten kan blive suget ud. Men jeg havde heller ikke forestillet mig, at mine børn ville bade så ofte. Så jeg er ved at kigge på ventilatorer. Jeg skal finde en stærk én. Men den skal være næsten lydløs. Jeg er hysterisk med den slags lyde, og fordi jeg arbejder på forskellige tidspunkter i løbet af døgnet, så skal min søvn ikke forstyrres af en ventilator. Hvis min datter går i bad kl. 4 om eftermiddagen, og jeg sover, fordi jeg skal på nattevagt, så vil jeg ikke vækkes. Hun og hendes bror ved det, og de sørger for ikke at larme.
Et eller andet sted håber jeg også, at jeg kan finde en ventilator, der er stærk nok til også at kunne trække lugten af deres deodoranter ud. Min 15-årige søn bruger den, nemlig som om det er en svag parfume. Han bader, og så sprøjter han sig ind med den der deodorantspray, han har købt. Stanken i badeværelset kan være meget ram. Det er hændt, at jeg har måttet tage en dyb indånding for at komme på WC, lige efter at han har badet.
Men det er ikke lige til for mig at forstå, hvad de ventilatorer, jeg har set på, faktisk kan. Jeg forstår simpelthen ikke produktbeskrivelserne. Jeg har læst, at nogle af dem har timer og fugtstyring. Hvad det i virkeligheden er, er jeg ikke helt klar over. Jeg tænker umiddelbart, at det betyder, at ventilatoren kan mærke, hvornår den skal sætte i gang, og så kan den måske programmeres til kun at køre løs i et bestemt tidsrum. 5 minutter, 10 minutter, hvad ved jeg.
God service
Derudover ved jeg ikke helt, hvad slags ekstra udstyr, man skal have for, at ventilatoren fungerer godt.
Jeg tænker, at jeg bliver nødt til at gribe fat i fagmanden inde ved siden af. Vores nabo må vide den slags. Han er blikkenslager. Måske kan jeg få ham til at udføre arbejdet med at slå hul i væggen og få sat ventilatoren i, så den fungerer, og jeg ikke skal bekymre mig om det. Og heldigvis er der også god kundeservice hos Elvvs.dk