Spring til indhold

Gennemsnitsrente

Mange danskere har deres pension placeret på den opsparingsform, der kaldes ”gennemsnitsrente” eller ”traditionel”. Der er både fordele og ulemper, og en af ulemperne er, at det er ganske svært at gennemskue, hvad ens penge er investeret i, om hvordan afkastet egentlig er sat sammen. Det at få økonomisk rådgivning, vil for mange kaste lys over sagen, men man kan alligevel godt stå tilbage med en fornemmelse af, at det er så svært at gennemskue, at man hellere skal vælge noget andet.

 

Der findes let 30.000-40.000 forskellige investeringsforeninger og fonde i hele verden, som du som dansker kan sætte din pension i. Det kan i sig selv virke uoverskueligt, og føler du, at du er i den situation, bør du søge økonomisk rådgivning. Ikke mindst i forhold til at det er svært at vide, hvor meget risiko du tager med de forskellige løsninger. Hvor meget kan værdien af din pension falde i løbet af for eksempel et år?

 

Hvad angår investeringsformen gennemsnitsrente, vil jeg citere en medarbejder fra et pensionsselskab, der skulle forklare mig og en kunde om afkastet på gennemsnitsrente. Svaret var: ”jeg kan simpelthen ikke forklare dig det”, da jeg spurgte, om det garanterede afkast var et snit for hele opsparingsperioden, eller om man var garanteret en fast rente hvert år. Matematisk set er der forskel. Jeg mener, det var forfriskende med det ærlige svar, men vi fandt ikke ud af det, vi havde brug for.

 

Nordea Liv og Pension

Fra markedsafkast til kontorente

Investeringsafkast

7,3 %

 Omkostninger i forbindelse med  investeringsvirksomhed

-0,2 %

Ændring i værdi af forsikringsforpligtelser

0,6 %

Pensionsafkastskat

-1,4 %

Overførsel til kollektivt bonusmateriale med videre

-2,1 %

Risikoforrentning for året

-0,5 %

Risikoforretning overført fra skyggekonto

-0,8 %

Regulering pga. Forskel i nævner

-0,9 %

Kontorente efter skat

1,9 %

 

PFA

 

Investeringsafkast

6,5 %

Investeringsomkostninger

-0,2 %

Ændring i værdi af forsikringsforpligtelser

-0,6 %

Pensionsafkastskat

-0,8 %

Overførsel til kundernes fælles bonusreserve

-1,3 %

Driftsherretillæg for 2008 og 2009

-0,6 %

Omkostnings- og risikoresultat

0,0 %

Kontorente efter skat

3,0 %

 

 

 

 

 

 

I tabellerne kan du se ”markedsafkastet” og den kontorente, der er tilbage til dig som pensionsopsparer, efter der er trukket diverse poster fra. Min mening er, at tabellerne er så svære at forstå og gennemskue, at man bør holde sig fra det. Det er en af de vigtigste regler, når jeg giver økonomisk rådgivning. Kan vi ikke gennemskue det, skal vi ikke sætte penge i det. Det gælder specielt i lyset af, at der er så mange 1.000’er af muligheder. Hvorfor så ikke vælge noget du forstår lidt bedre?

Hvad gør du så? Måske er økonomisk rådgivning svaret

Jeg anbefaler, at du sætter din pension direkte i værdipapirer. Så ved du i det mindste, hvad du har. Eller du kan i hvert fald gå ind på en investeringsforenings hjemmeside og kontrollere, hvilke aktier og obligationer, foreningen har investeret i, så du kan føle dig tryg eller lave noget om, hvis du ikke føler dig tryg. Økonomisk rådgivning er måske noget for dig, du kan få hjælp til hvordan du skal investere, kort sagt hvad der passer til dig. Det behøver ikke at tage lang tid at investere selv. Ja, faktisk er det næsten bedre at bruge lidt end meget tid på det, for så snart du begynder at købe og sælge for meget, begynder omkostningerne at æde af dit afkast. og det mindsker din pension.