Er der noget skønnere end at komme hjem efter en hård arbejdsdag og blive mødt af sine glade børn og sin søde viv? Ja, jeg spørger bare? Og jeg kender svaret: Nej, det er der ikke. Det er det bedste, der kan ske for mig. Når jeg kører bilen ind i carporten, og kan se, de to små børnecykler eller løbecykler ligger midt i den, så ved jeg, at mine børn har været i fuld gang ude i haven. De har sikkert pløjet en del af græsplænen op med deres cykler. Det gør ikke noget. Det gør heller ikke noget, at jeg er nødt til at stoppe og stige ud af bilen for at få børnecyklerne fjernet, inden jeg kan parkere ordentligt. Og når jeg så træder indenfor, så kommer de jo farende og fortæller mig, hvad de har oplevet, og hvad de gerne vil have, at jeg gør for dem – lige med det samme.
Det er skønt og hårdt
Ok, indrømmet: Det er skønt, men kan godt være lidt hårdt, nogle gange at blive mødt af al den glæde og kærlighed og overvældende tillid. Når jeg er træt, og dagen har udviklet sig i den forkerte retning, kan jeg godt vrisse lidt af mine børn. Jeg fortryder det altid lige i det øjeblik, jeg har gjort det. Men sådan er det bare. Heldigvis tilgiver de mig ret hurtigt. Og når min søde kone, så møder mig med et smil og en kold drink, ja så er det jo ren lykke.
Dejlig familie
Jeg er heldig, at jeg har en dejlig familie. Jeg er heldig, at jeg har et godt job, som jeg er glad for, og som giver mig udfordringer. Jeg er bare heldig. Det må jeg da sige. Det er ikke som en af mine kollegaer. Han er ved at udvikle sig til en bitter mand. Det går vist ikke så godt i hans ægteskab. Han fortalte mig, at han har gjort alt, hvad han kan for at holde sammen på hele molevitten: Han har givet sine børn alt, hvad de ønsker sig.
Havetrampolin
Lige fra en havetrampolin som denne https://fedepriser.dk/shop/trampolin-205c1.html til dyre tablets og Xbox-games. Han har overøst sin kone med, dyre cremer og smykker. Alligevel har han nu skrevet under på skilsmissepapirerne. Han er bitter. Og det giver mig lidt dårlig samvittighed over at have det så godt med min egen familie. Vi har et godt ægteskab. Vi har nogle vidunderlige børn. Men, jeg tror, at det vigtigste er, at vi har lært at være taknemlige for det, vi har. Og det synes jeg, at man skal være opmærksom på. Ikke som min kollega, der mener, at det er materielle goder, der gør en lykkelig.
Man kan være meget ensom blandt smukke og smarte ting. Man kan blive så ensom, at man ikke længere kan se pointen i at være den familie, man er. Og det er det, jeg tror, der er sket for min kollega. Desværre. Han taler jo altid om den dyre ring, han har købt til sin kone. Eller de dyre mobiltelefoner hans børn skal have i julegave.