Hun var virkelig en dejlig pige, Birthe, som jeg mødte et års tid efter min egen skilsmisse. Vi var smask forelskede i hinanden, og det gik faktisk meget hurtigt med at træffe en fælles beslutning om at flytte sammen. I løbet af det første par måneder gik det op for mig, at Birthe nok ikke var den store økonom. Strømmen af rudekuverter med opkrævninger på ydelser på diverse lån fortalte med al ønskelig tydelighed, at Birthe havde haft for vane at købe forskellige forbrugsgoder på afbetaling uden at bekymre sig alt for meget om, hvorvidt hun nu også havde råd til at klare afdrag og renter.
På et tidspunkt tog jeg mod til mig og nævnte det for hende, for hvis vi skulle bygge en tilværelse op sammen, skulle der altså andre boller på suppen. Jeg har ikke noget imod at låne penge til de store ting som hus og bil, men selv kan jeg ikke holde ud at have en masse gældsposter at holde styr på.
Vi fik en god snak om tingene, og Birthe erkendte, at hun alt for let lod sig friste af forskellige butikkers tilbud om at yde ekspreslån til det ene eller det andet indkøb. Hun lovede at holde op med den slags låntagning.
Jeg foreslog hende at få et samle lån til at udrydde alle de mindre gældsposter, hun havde. Det gik hun med til, for i virkeligheden ville hun også gerne selv have ryddet op i økonomien. Det er sket nu, og Birthe holder sit løfte.