Det er søndag, eftermiddag og tid til at slappe totalt af. Jeg har arbejdet hårdt i den uge, der lige er gået. Så jeg synes, at jeg fortjener en dag, hvor jeg absolut ikke laver noget som helst. Ingen pligter i huset, intet hjemmearbejde, ikke nogen aftaler. Bare slappe af og forkæle mig selv med et glas rødvin, en bog og god musik. Eventuelt også en film fra Netflix. Og så sove ud inden en ny hård uge starter i morgen.
Bare lytte
Bogen har jeg. Det er en krimi. Ikke svær at læse. Sådan en rigtig slappe-af bog. Rødvinen skal iltes, så jeg har tid til at finde en god CD frem eller lede efter et album, jeg kan streame. Jeg kan godt lide klassisk musik. Klaver. Men jeg synes ikke, at jeg finder lige den musik, jeg sådan kan fornemme, at jeg har brug for at høre. Trompet og fløjte? Det bliver for hidsigt. Måske skal jeg over i afdelingen for musik med strengeinstrumenter. Kigger lidt omkring på de forskellige tjenester, men beslutter mig for at finde en eller anden radio kanal. Der er så mange af dem, og det kan være ret hyggeligt bare at slå ind på en af dem, så vælger dj’en musikken ud, og jeg behøver ikke at tænke. Bare lytte.
Akustisk og smukt
Jeg finder en kanal, der udelukkende spiller musik med akustisk guitar. De spiller alt muligt. Nyere kompositioner og også klassikere. Så længe det bare er akustisk guitar.
Jeg finder en playliste et eller andet sted. Slår den til. Og lytter. Meget afslappende musik. Måske lidt ensformigt ja faktisk så afslappende, at jeg får lyst til at lægge mig ned og lukke øjnene. Gider ikke læse lige nu. Så jeg ligger på min sofa og lytter. Herligt. Andre sørger for, at jeg ikke stresser rundt, men bare lader hele kroppen slappe af og hvile.
Efter to timer vågner jeg op. Nå, jeg faldt vist i søvn til den akustiske guitar. Må huske den playliste. Jeg vil bruge den en af de dage, hvor jeg ikke kan falde i søvn. Leder efter et lidt mere levende program med rolig musik. Stadig med akustisk guitar. Finder én med country og western musik. Ej, det gider jeg ikke høre på. Der er også banjo. Det irriterer mig. Bryder mig ikke om lyden af banjo. Det er lige så irriterende som en ukulele: Skingert.
Sætter mig ved lap toppen og leder lidt mere fokuseret. Finder en playliste på YouTube med spansk guitar musik. Håber ikke, at det bliver for meget flamenco. Sætter den til afspilning og lytter. Jo god musik. Og dygtige guitarister. Gad vide, hvor mange år de har spillet på akustisk guitar for at kunne frembringe, de stykker musik?
Selv spiller jeg kun en lille, bitte smule. Jeg vil aldrig kunne nå op på deres niveau. Men det er da rart, at de dygtige musikere så har indspillet så mange forskellige stykker. Alt lige fra klassisk musik via rumba og flamenco til moderne rockstykker, der er omsat til akustisk guitar. Og at jeg kan få lov til at nyde deres kunnen her søndag eftermiddag.
Høretelefoner altid
Når jeg arbejder, har jeg altid høretelefoner på. Det er noget, jeg fandt på, fordi jeg generede mine kollegaer med min musik. De bryder sig ikke om at høre på jazzmusik. De vil hellere høre radio, så kontorets radio er altid skruet ind på P3. Alt, respekt for det. De spiller da sommetider god musik, men det er meget ofte pop. Og det gider jeg ikke altid at høre på. Jeg kan godt finde på at høre P8Jazz, som udelukkende spiller jazz, men det irriterer mig, at programmet ofte bliver afbrudt af radioavisen. Jeg kan nemlig ikke lade være med at høre efter. Og det tager mit fokus væk fra arbejdet. Hvorfor skal jeg høre på nyheden om, at torskebestanden er faldende, så de stakkels fiskere kommer i økonomisk knibe? Jeg skal jo koncentrere mig om at programmere for kunderne.
Så min løsning er ofte at tage høretelefonerne på og, så lukke mig inde i mit univers med arbejde og jazz – uden afbrydelser. Jeg kan godt finde på at sætte et album, jeg har downloadet på iTunes, og så sætte det til automatisk at få det afspillet igen og igen. Det hjælper mig til at koncentrere mig om arbejdet, at jeg ikke uafbrudt skal finde noget ny musik at lytte til.
God kvalitet
Heldigvis er det et par gode høretelefoner, jeg har på. Min sidemand hader jazz. Hun vil helst kun høre til harmonisøgende countrysangere. Jeg har engang hørt, hvad hun lytter til, og det var for flødeagtig. Hun må gerne, jeg vil ikke. Hun har da også prøvet at lytte til jazz, og det vil hun bestemt ikke høre på. ”Jeg kan ikke lide de der skærende lyde, som er så uforudsigelige”, siger hun. Men høretelefonerne hjælper os heldigvis til ikke at genere hinanden. Vi har nemlig nogle store bøffer på ørerne, som isolerer godt for udefrakommende lyde, og som samtidigt dækker for, hvad vi lytter til. Og har vi brug for hjælp fra hinanden, så prikker vi bare hinanden på skulderen, og tager høretelefonerne af, så vi lige kan få en snak om tingene. Bortset fra vores uenighed om hvad der er god musik, så er vi faktisk gode venner.
Metalrock
Derfor undrer det mig, at vi aldrig kan huske at minde hinanden om, at vi skal ind i en musikforretning og finde gode høretelefoner til derhjemme. Vi glemmer det simpelthen hver eneste dag. Også selv om vi sommetider har grinet højt, over at vi har det samme ’problem’ med musikken derhjemme:
Hendes søn vil høre på Metallica, og det vil hun altså ikke, så han kunne godt bruge et par høretelefoner. Omvendt: Min familie gider ligesom ikke at høre så meget jazz, så jeg har brug for et par høretelefoner derhjemme.
Vi er foreløbigt blevet enige om, at den, der kommer i tanke om at minde den anden om, at vi skal købe høretelefoner, har vundet en kop kaffe på en café, efter at vi har købt dem.
Jeg har derfor besluttet, at når jeg kommer hjem i eftermiddag, så skal jeg huske at sætte en post-it op på hoveddøren, hvorpå der skal stå: ”Høretelefoner”. Så husker jeg det.
En musisk ven
Jeg har en ven, som jeg spiller musik sammen med. Han er heldig. Hans forældre har indrettet et stort rum i deres kælder til musikrum. Vi mødes ofte for at spille sammen der. De har sat sådan nogle lydisolerende plader op på væggene i rummet, så vi ikke larmer så meget. Det kan nemlig godt ske, at vi spiller højt. Jeg spiller på elektrisk guitar, og han spiller på bas. Vi kan godt lide at jamme ud sammen. Sommetider kommer nogle andre af hans venner også. De hænger bare ud sammen med os, men de siger, at vi spiller godt.
For godt to uger siden kom hans far ned til os, mens vi øvede os på et nyt nummer. Han havde en mikserpult med. En fed en. Masse vis af kanaler til in- og outputs. Forbindelse til forstærker og til pc. Vi kan optage det hele og, så lege med dem på mikserpulten og få en masse forskellige lydeffekter frem. Cool far, han har. Sådan lige at komme og forære ham en mikserpult. Den er jo ikke gratis. Måske havde han fundet den brugt. Via Den Blå Avis, måske? Den så nu godt nok ikke brugt ud. Den var da stadig pakket godt ind.
Professionel måske?
Min ven sagde, at nu er vejen banet for, at vi kan arbejde mere professionelt. Vi skal lave en plade og få den udgivet. Og det har han ret i. Nu kan vi mikse lydene og få bedre resultater. Vi skal bare lige finde en producer, der vil arbejde sammen med os.
Første skridt er dog, at vi får lavet nogle perfekte numre. Det kan godt være numre, som allerede er kendte, de skal bare laves om til vores versioner. Her bliver hans nye mikserpult uundværlig.
Den ser godt nok forvirrende ud. Der er mindst 16 kanal ind- og udgange. Det kommer nok til at tage noget tid, inden vi sådan helt får styr på det hele, men det skal nok komme.
Efter nogle dages tid, efter at hans far havde givet ham mikserpulten, spurgte jeg ham, om han er ved at lære den at kende. Han fortalte mig, at han har lavet nogle tracks, som er virkeligt gode. Jeg skal komme og høre dem her i den kommende weekend. Der er især ét, som han mener, kan bruges til en demo til en producer. Han fortalte også, at hans far også syntes, at nummeret var ret fedt, så han mener, vi er på rette vej. Hans far var selv musiker for mange år siden. Han havde dog sagt til min ven, at vi bare lige først skal finde vores egen lyd. Du ved. Vi skal ligesom kunne genkendes på lyden. Den skal ligesom signalere til dem, der hører tracket, at det er os, der spiller det.
Hans far er en fed fyr. Min ven fortalte mig, at han havde lovet, at han vil komme og hjælpe os med at finde en lyd, som er vores, på lørdag, når jeg skal hen til ham, og vi skal øve igen. Og skal vi handle. gør vi det her.