Spring til indhold

Minymo – fedt navn

Min store lidenskab har altid været børnetøj, og af og til tænker jeg på, hvorfor jeg ikke har uddannet mig indenfor den branche for eksempel som designer eller salgsassistent i børnetøjsbranchen. I stedet er jeg blevet pædagog og har i mange år arbejdet i en vuggestue, så man kan sige, at jeg ad den vej også har mulighed for at følge med i den udvikling der sker indenfor børnetøj. Nu er det ikke sådan, at alle vuggestuebørnene er klædt i mærketøj, men jeg bliver gang på gang overrasket over forældrenes kreativitet og mod i forhold til at sammensætte børnenes garderobe.

I dag bruges blomstrede bukser i flotte farver sammen med bluser og strømper med striber, gerne i afvigende farver. Sådan et miks giver de små en personlighed, og jeg glæder mig hver dag over, at selv om det ikke er nyindkøbt mærketøj, de små har på om morgenen, er det et billede af, at deres far og mor ønsker, at de skal skille sig lidt ud fra mængden og være et unikt barn.

Dog må jeg erkende, at de børn, som ofte er klædt i Minymo tøj, har jeg en vis svaghed for. Børnetøjet fra Minymo er sjovt og af god kvalitet, og firmaets designere sprøjter hele tiden nye modeller ud, modeller i stof med sjove og glade mønstre med fantastiske detaljer. At modtage et barn i tøj fra Minymo en tidlig morgen er en fornøjelse, så det er helt i orden, at jeg ikke slog mig på design eller salg af børnetøj