Hver 14. dag kommer hun. Den pige, som du lærte at kende, da du havde ret til at benytte servicefradraget. Du brugte dit til at få hjælp til rengøring i hjemmet. Og jo, jo, du fik en fin faktura fra det her rengøringsfirma i Århus, som havde specialiseret sig i rengøringsservice til private. Nu kan du ikke bruge servicefradraget længere, så du har foreslået pigen sådan en lidt lummer aftale. Den går ud på, at hun får betaling i kontanter fra dig. Direkte. Efter 6 timers arbejde hver 14. dag i dit hjem.
En hel del opgaver
Hun skal sørge for at pudse vinduer, støve af, støvsuge, vaske gulve, rengøre køkken og toilet. Eventuelt også redde seng med friskvasket sengetøj. Eventuelt også stryge et par skjorter til din mand. Hun har sagt ja tak til forslaget – næsten underdanigt. Hun har brug for pengene. Men du har dårlig samvittighed. Dels er der dimensionen med, at du faktisk snyder skattefar ved at betale sort for rengøring. Men det er sådan set ikke dit store problem. Skattefar kan rende dig. Nej, dit store problem er, at du sådan ikke ved, hvad du skal stille op, hvis der sker pigen noget, imens hun arbejder for dig.
Det kan jo godt tænkes, at hun falder ned fra stigen, imens hun pudser vinduer. Hvad så? Er det dit ansvar? Ja, på en måde. På en anden måde er det ikke. Hun har jo selv indvilget i at tilbyde dig sin rengøringsservice. Ulykken sker dog på din ejendom. Har du en forsikring, der dækker? Sikkert. Men kan det betale sig at aktivere forsikringsselskabet? Ja, det kommer vel helt an på den arbejdsskade, der er sket.
Rigtig erhvervsrengøring i stedet
Du overvejer, om du skal tilbagekalde tilbuddet til pigen. Måske er det bedre, at du sørger for, at hun får arbejde i et firma, der har bevist, at det ved alt om erhvervsrengøring, og at du så hyrer hende igennem det firma. Men hvordan ser det så ud, hvis der sker en ulykke?
Altså, det er et spørgsmål, som kun advokater kan svare på. Vi kan ikke. Vi har ikke været i denne situation før. Ikke at det ikke vil ske. Vi håber dog ikke, at vores medarbejdere bliver ofre i arbejdsulykker.
Professionel rengøring er ALTID at foretrække
Det er dog godt, at du råber op til os om dine tanker og problemer med rengøringen. Herfra vil vi dog anbefale, at du finder et professionelt firma, der yder god rengøringsservice til både private og offentlige. Og i erhvervsøjemed. Det behøver ikke at være det største og mest berømte rengøringsfirma i dit område. Det kan også bare være et lille firma, som er i sin opstartsfase. Pointen er, at du skal sørge for, at du får en faktura. Du betaler timelønnen. Du betaler for rengøringsmidlerne. Du betaler for administration. Og dermed betaler du altså også for rengøringsfirmaets arbejdsskadeforsikring. Så forhør dig om hvordan og hvorledes. Lad dig ikke kue af store ord og små bogstaver i en kontrakt. Få alt at vide. Og når du ved alt, så kan du beslutte, om du skal skrive kontrakt med rengøringsfirmaet.