Uanset om det er et sportshold, en skoleklasse eller en gruppe på en arbejdsplads, så er det en fordel at have en gruppe mennesker, der stoler på hinanden og kan samarbejde om diverse opgave. Netop disse egenskaber er de ting, der ofte er fokus på, når man snakker om at lave teambuildingøvelser.
Om det er en længere tur på flere dage ud i en skov, eller bare nogle timer i en idrætshal er sådan set lige meget. Værktøjerne, der bruges til øvelserne, kan også variere fra nærmest ingenting eller bare et par reb til større og avanceret udstyr. Ikke desto mindre kan alle former for teambuilding være godt for den samlede produktivitet og ånd på ethvert hold.
Undervurdér ikke effekten af teambuilding
Hvis du er leder for et hold eller klasselærer for en skoleklasse, hvor interaktionen mellem de forskellige medlemmer i gruppen er væsentlig for den daglige trivsel og resultater, så kan teambuilding være noget, som du skal overveje.
Du kan gøre det på mange måder, og det kan sagtens inkorporeres i dagligdagen. Små korte og simple øvelser og lege kan være med til at styrke samarbejdet og holdånden i gruppen, hvilket på sigt kan give enormt afkast i form af en harmonisk og velfungerende gruppe mennesker.